Du er her: Forsiden > Bøger, rapporter etc. > Fortæller fødevarerne den sande historie?

01.09.09: Hvornår kan forbrugerne stole på emballagens lokkende cocktail af ord tal, tekst, billeder og farver? Har de pandestegte frikadeller nogensinde set en stegepande, og er der ægte jordbær i isen, hvis der er et foto af friskplukkede jordbær på pakken?

Spørgsmål, som en gruppe sprogforskere, jurister, marketingeksperter, fødevaresociologer og grafiske designere i forskningsprojektet ”Fair Speak”, der er ledet af Copenhagen Business School, har givet sig i kast med at kulegrave. Forskerne har studeret flere hundrede afgørelser fra fødevareregionerne og Fødevarestyrelsen for at afdække, hvad forbrugere føler sig vildledt af, og hvad de føler sig vildledt om. Og det har bl.a. resulteret i bogen »Fair Speak: Scenarier for vildledning på det danske fødevaremarked«, der beskriver resultater fra første halvdel af projektet.

Fair Speak-gruppen arbejder på at skabe større viden om, hvordan komprimeret produktinformation, eksempelvis en varedeklaration, afkodes af forbrugeren under tidspres. For eksempel når forbrugeren handler i supermarkedet. Og udgangspunktet er ifølge gruppen et princip om fairness, der skal tilgodese både producentens ønske om at promovere sit produkt og forbrugerens krav om at kunne træffe et informeret valg på et fair grundlag.

Loven bliver overholdt, forbrugeren bliver vildledt
– Der er i mange tilfælde forskel på det, der får menige forbrugere til at klage, og det, professionelle aktører som Forbrugerrådet og Danske Aktive Forbrugere kaster sig over. Det er eksempelvis yderst kompliceret at fastslå, hvornår et billede lyver i juridisk forstand, forklarer projektleder Viktor Smith.

– For nogle fødevarer er lovgivningen blevet så kompleks, at det stort set er umuligt for andre end eksperter at afgøre, om der vildledes. Et besnærende billede af en appelsin på en juicekarton kan sælge godt, men er varebetegnelsen juice eller frugtnektar, og hvad er forskellen? Trods de paradisiske overtoner kan nektar tilsættes mere sukker end juice og anses derfor for at være en smule mindre attraktiv. Trænger appelsinsaften imidlertid alvorligt til sødning, og vil man leve op til betegnelsen juice, kan man søde med druesaft i stedet for sukker, så må drikken godt betegnes juice, fortæller et andet af gruppens medlemmer, Henrik Selsøe Sørensen. – Dog kræves det så, at druerne er afbildet på kartonen i samme synsfelt som appelsinerne, påpeger han.

Mærkning mister betydning
Producenternes og organisationers iver efter at informere kan ifølge Fair Speak-gruppen også tage overhånd:

– Mærkerne mister simpelthen effekten, da forbrugerne overser dem, fordi der er blevet for mange. Det gælder både de officielle mærker såvel som de mærker, der er opfundet af butikskæderne selv, siger Viktor Smith og oplyser, at forskningsgruppen nu vil se nærmere på netop det problem.

»Fair Speak: Scenarier for vildledning på det danske fødevaremarked«, er skrevet af Viktor Smith, Mette Ohm Søndergaard, Jesper Clement, Peter Møgelvang-Hansen, Henrik Selsøe Sørensen og Gorm Gabrielsen. Bogen er på 191 sider, den er udgivet på forlaget Ex Tuto (www.extuto.com), og den koster 236 kroner ekskl. moms.

GS