Du er her: Forsiden > KiMs udnævner ny direktør

KiMs udnævner ny direktør

Kim Munk (45 år) er netop udnævnt til administrerende direktør hos KiMs pr. 1. december 2011. Han tiltræder jobbet som administrerende direktør den 1. december, hvor den tidligere direktør, Carsten Hänel, begynder i sit nye job som administrerende direktør for Carlsberg Danmark, og i den forbindelse sker der i øvrigt en ledelsesmæssig rokade i virksomheden.
27.10.11: KiMs’ nye direktør er et velkendt ansigt hos KiMs, idet han siden har 2004 været salgsdirektør i den fynske virksomhed, der som bekendt producerer chips og snacks. Kim Munk har faktisk været hos KiMs siden 1999, hvor han blev ansat som National Key Account Manager. Han har en solid erfaring inden for afsætning og ledelse. På hans CV står bl.a. en HD og en MBA fra Henley Business School. Kim Munk bliver ved udnævnelsen også medlem af den nordiske ledergruppe i Chips Group.

Udnævnelsen af Kim Munk til administrerende direktør i KiMs medfører en rokade på lederplan. Peter Frank Andersen, 42, der har været marketingdirektør hos KiMs siden 2007, overtager 1. december posten som salgsdirektør i virksomheden. Der går derfor en søgeproces i gang med henblik på at få ansat en ny marketingdirektør til KiMs, oplyser virksomheden.

Foto: KiMs

GS