
Brau Beviale 2011: Kreativ tænkning hilses velkommen
Brau Beviale 2011 finder sted i dagene 9-11. november i Nürnberg i Tyskland, og her vil godt 1.300 udstillere informere de forventede 32.000 besøgende om nyudviklinger og forbedringer inden for drikkevarernes råmaterialer, teknologier, logistik og marketing. Men Brau Beviale fremhæves også som et forum, hvor der kan udveksles synspunkter på internationalt niveau angående udviklinger på de globale drikkevaremarkeder og tages skridt til grundige forberedelser til investeringsbeslutninger.
31.10.11: Som optakt til messen har arrangøren, Nürnberg Messe, kigget nærmere på bevægelserne på det globale marked for drikkevarer og på udviklingstendenserne blandt drikkevarer og trendy drinks, og nedenfor bringer vi et uddrag af arrangørens (og deres kilders) analyser: Verdensmarkedet for læskedrikke
Det globale forbrug af læskedrikke lå i 2010 på over 550 mia. liter med et forbrug pr. indbygger på omkring 80 liter. Efter det ganske beskedne år 2009, steg salget af læskedrikke med lige under 4 procent. Omkring en tredjedel af samtlige drikkevarer solgt i hele verden er læskedrikke, og omkring en tredjedel er varme drikkevarer de såkaldte hot drinks. Den resterende tredjedel opdeles i næsten lige store portioner mellem mælk og drikkevarer med et indhold af alkohol.
Den drivende kraft bag det stigende forbrug af læskedrikke er fortsat Asien med en fjerdedel af verdens samlede forbrug. Indien udmærkede sig i 2010 med vækstrater på 16 procent, Kina med 14 procent. Nordamerika tegner sig for en femtedel af det globale salg – med et svagt vigende forbrug i 2010. Ligeledes udviste det afrikanske marked og Mellemøsten en uhyre markant vækst, om end det sker på baggrund af nogle lave niveauer med under 10 procent af verdens forbrug.
Mens der i Asien købes læskedrikke i størrelsesorden 35 l/pr. indbygger, så ligger tallene i Afrika og Mellemøsten stadig 10 liter under. Folk i Latinamerika nød også læskedrikke i 2010. Den overordnede vækst på 5 procent drives af det brasilianske marked, som tegner sig for 30 procent af de købte latinamerikanske læskedrikke og opnåede en vækst på 7 procent i 2010. Det østeuropæiske marked er kommet sig markant, især i Rusland. Salget på de vesteuropæiske markeder for læskedrikke faldt med under 1 procent, men det skete fra et meget højt niveau på 18 procent af det globale salg.
Fra et overordnet synspunkt er det især de såkaldte BRIC-lande, der tegner sig lovende på fremtidens marked for læskedrikke. Mens de blot tegnede sig for 12 procent af det globale salg ved årtusindskiftet, så var deres andel allerede steget til over 20 procent i 2010. En yderligere stigning op til 25 procent forventes inden år 2015 (Canadean).
Hvis det globale salg af læskedrikke undersøges i henhold til drikkekategorier, så steg forbruget af frugtjuice og andre frugtholdige drikke samt sportsdrikke og kulsyreholdige drikkevarer lidt i 2010, og vand på flaske steg med omkring 4 procent, hvilket betyder, at flaskevand tegner sig for 30 procent af verdens forbrug af læskedrikke. Energidrikke udmærkede sig ved tocifrede vækstrater. Markederne i Vesteuropa med den stærkeste vækst inden for dette segment finder man i Danmark, Frankrig og Norge.
Vand med tilsatte fordele bliver i stigende grad populære og salget er blevet mere end fordoblet siden 2005. Fokus er på primært tre markeder med en andel på 80 procent af den globale mængde: Tyskland, USA og Japan. Om der er tilført vitaminer, mineraler, frugt eller ilt, så kommer beriget vand i en lang række forskellige varianter – fuldstændig tilpasset forbrugernes ønsker i de forskellige dele af verden.
Omkring 30 mia. liter RTD (ready-to-drink) te-drikke blev indtaget globalt i løbet af 2010. Især økologiske koncepter, der omfatter ideen om convenience er efterspurgte. De fire markeder Kina, Japan, USA og Indonesien tegnede sig for tre fjerdedele af det globale salg. Der forventes yderligere vækst i løbet af de kommende år (Euromonitor International).
Læskedrikke og det tyske marked
Ved nærmere undersøgelse af det tyske marked, især når det gælder segmentet for kulsyreholdige drikkevarer, så er der godt nyt at fortælle. Forbruget pr. indbygger i Tyskland i 2010 steg fra 117 til 118,2 liter og nåede op på rekordniveau i henhold til Wirtschaftsvereinigung Alkoholfreie Getränke (wafg – German Soft Drinks Producers Association). Forbruget pr. indbygger af mineralvand og såkaldt ”medicinal water” forblev på et højt niveau på omkring 131 liter i 2010. Trenden går i retning af mineralvand med kun lidt eller slet ingen kulsyre. Mens markedsandelen for vand med kun lidt forblev på omkring 43 procent, og andelen for ikke-kulsyreholdige drikkevarer steg til over 10 procent.
Mineralvand er fortsat den mest populære læskedrik i Tyskland. En af grundene kan være det store udvalg af forskellige tyske mineralvand – forbrugeren kan således vælge mellem 500 forskellige mineralvand samt 50 forskellige medicinal waters. Godt udtænkt marketing bidrager ligeledes, såsom brochuren “Mineral Water for Gourmets”, som for nylig blev udgivet af German Mineral Water Information Centre. Handelsverband Heil- und Mineralwasser (Medicinal and Mineral Water Trade Association) arrangerer sommelier-kurser om mineralvand, der giver deltagerne en forståelse for og indsigt i en lang række forskellige smagsvarianter inden for mineralvand.
Der er en endnu større efterspørgsel efter førsteklasses mineralvand, og forbrugerne kan godt lide at deres vand er fyldt på usædvanlige og særprægede glasflasker, der her vundet design- og emballagepriser. Kreativ tænkning virker, som det tysk mærke for smoothies, der samarbejdede med en designer label er et godt bevis på. Resultatet blev et usædvanligt flaske-design med design-krusseduller af en specialudviklet, eksklusiv T-shirt på forsiden.
Godt nyt for bryggeribranchen: global stigning i ølforbruget
Det globale forbrug af øl stiger med omkring 3 procent årligt frem til 2015. Bliver det indfriet, så kunne det globale forbrug af øl passere 2-mia.-hl mærket allerede i 2013. Vækstraterne forventes at blive størst i Asien og Afrika, hvor der for hver verdensdel forventes en årlig stigning på omkring 5 procent. Asien så få en andel på 38 procent af verdens salg af øl inden år 2015. Årlig vækst på 3 procent forventes i Latinamerika og man forventer 1,5 procent i Østeuropa.
Det vesteuropæiske ølmarked er det eneste marked, der vil stagnere frem til år 2015. Mens man regner med et faldende ølforbrug i Tyskland, Holland, Frankrig og Storbritannien, så har øl stadigvæk et potentiale i Finland, Italien, Norge, Portugal og Spanien (Canadean). Et nærmere kig på salgstallene for verdens ølforbrug sorteret efter bryggeri-grupper viser, at alene de fire største bryggeri-koncerner, Anheuser-Busch InBev, SABMiller, Heineken og Carlsberg, tegner sig for omkring 42 procent af verden: Budweiser, Snow, Skol, Miller og Corona.
Med 98,3 mio. hl i 2010 faldt det tyske ølmarked ned under 100 million hl grænsen igen for første gang siden 1989. Forbruget pr. indbygger faldt til 107,4 liter. Øl mix drinks tabte ligeledes terræn i 2010 med et forbrug, der faldt til 2,7 procent. Bryggerier imødegår dette med i omfattende grad at interessere sig for nyudviklinger – såsom mix drink med pære & ingefær eller hvede-øl med smag af whisky.
I Europa indtager den tyske øldrikker stadig tredjepladsen hvad angår forbruget fordelt pr. indbygger efter Tjekkiet med 142,4 l Østrig med 108,1 liter. Ganske interessant er der på det polske marked med 87,3 l/pr. indbygger kommet et emballagefænomen, der er unik i hele Europa. Det er svært at fatte, men 40 procent af øllet i Polen sælges i dåser til forbrugerne; en procentandel for dåser, man slet ikke kommer i nærheden af i andre europæiske lande. Forklaringen skal findes i deres høje convenience-niveau i Polen, og de opfattes slet og ret som værende "in" blandt yngre mennesker. Ølforbruget i Rusland faldt til 73 l/pr. indbygger i 2010 (Canadean).
Vodka er internationalt set verdens mest populære form for alkohol
En studie foretaget af British International Wine and Spirit Research (IWSR), forudser, at det globale forbrug af spiritus vil stige med omkring 2,2 procent i tiden 2010 til 2014. En vækst på omkring 4,8 procent forventes for Asiens vedkommende, som allerede i dag nyder 44,6 procent af hele verdens spiritusforbrug. Vodka var globalt set den mes udbredte type spiritus, der blev drukket i 2010.
Vin oplever stigende popularitet
De tre førende vin-nationer, Frankrig, Italien og Spanien tegnede sig for omkring halvdelen af den globale vinproduktion i 2010. Kina indtog syvendepladsen blandt verdens største vin-nationer. Den kinesiske produktion af vine steg med endnu 77 procent i tiden 2010 til 2014. Men indtil nu er vine af høj kvalitet en mangelvare i Kina.
Det globale forbrug af vine forventes at stige med omkring 3,2 procent inden år 2014. Omtrent tre fjerdedele af det øgede forbrug af mousserende vine, det udgør 92,6 procent af det globale vinforbrug, forventes at blive delt mellem USA, Kina og Rusland.
USA vil være det største marked for såkaldte still vine i 2012 - stadigvæk foran Italien og Frankrig. Mousserende vine havde en andel på 7,4 procent af det globale vinforbrug. Med omkring 5,6 procent mere i år 2014, så forventes de at stige i endnu stærkere takt end tilfældet vil være for vinene uden kulsyre. Tyskland indtager for tiden en niende plads blandt verdens vinproducerende lande - endskønt høsten i 2010 blev ringe hvad angår kvantitet. Det tyske vinforbrug forudsiges at vokse med omtrent 0,5 procent frem til år 2014 (IWSR undersøgelse).
Det globale marked for vine har uden tvivl også brug for det nødvendige skud med nyudviklinger sammen med de traditionelle produkter, hvis man vil holde forbrugernes interesse vakt i fremtiden. Den kendsgerning, at kreativ tænkning også er tilladt på dette felt og at især “kreativ tænkning” ofte tages med vel imod af forbrugeren, synes i stigende grad at være forstået – uanset om det er i form af en flaske udviklet specifikt for luksus-øl, en emballage baseret direkte på produktet eller tværfagligt samarbejde.
Man kan forestille sig alt muligt. Orienterer man sig i henhold til målgrupperne, så kan mange af disse lige så vel føre til succes som udviklingen af nye smagsvarianter eller drikkevarevarianter. Konklusionen er at meget fortsat er interessant i drikkevareindustrien. Dertil kommer, at innovative ideer kan give succes selv inden for drikkevaresegmenter, der oplever en vigende tendens.
Foto: NuernbergMesse/Thomas Geiger
Oversættelse: PJ


