FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

FOODobserver mener

Chefredaktør
Gitte Søndergaard:

Kan madspild påvirkes med sprogbrug alene?

Chefredaktør
Gitte Søndergaard:
23.09.14: Hmm, nye regler for datomærkning. Det kalder næsten på et par kommentarer ... Og dét kræver en god kop frisklavet te.

Og netop brevene med min foretrukne grønne te sætter en tyk streg under, hvorfor det er godt at få kigget nærmere på, hvordan vores varer datomærkes. Da der i dette tilfælde er tale om en vare med relativt lang holdbarhed, er ”mindst holdbar til” angivet med en måned og et årstal, i nærværende tilfælde 05.2016, hvilket er helt efter bogen. Men informationerne rummer også klokkeslættet 19:43; og det gør det kunstneriske indtryk lettere komisk.

Men altså - weekenden bragte meddelelsen om, at fødevareminister Dan Jørgensen nu har ændret holdbarhedsmærkningen for fødevarer, ”der ikke er sundhedsskadelige på klokkeslæt”, som det udtrykkes. (Se artiklen ”Holdbarhedsmærkning ændres for at begrænse madspild”)

For disse varer skal ’Mindst holdbar til’ fremover erstattes med ’Bedst før’. For de letfordærvelige produkter, som faktisk kan blive sundhedsskadelige over natten, skal ’Sidste anvendelsesdato’ til gengæld altid benyttes.

På den måde bliver sondringen mellem datomærkning af hensyn til hhv. fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet tydeligere. Og den danske ordning vil f.eks. komme til at ligne den ordning, som briterne indførte for tre år siden, hvorunder det selvsagt er ulovligt at sælge produkter efter udløb af ’Sidste anvendelsesdato’-datoen, mens varer - i modsætning til de nuværende gældende danske regler - gerne må sælges efter udløb af ’Bedst før’-dato, forudsat at de stadig ikke er fordærvede, naturligvis.

Men det kommer de også til at måtte herhjemme. Når EU's mærkningsforordning træder i kraft til december, så kan vi ifølge Fødevarestyrelsen ikke længere opretholde vores nationale forbud mod salg af varer efter udløbet at ’Mindst holdbar til’ (nu ’Bedst før’).

Hovedsigtet i den ændring, som fødevareministeren lancerede i lørdags, er dog et andet, nemlig ”bedre at signalere til forbrugerne, at de skal bruge deres sunde fornuft, inden de smider en vare i skraldespanden”. Ministeren mener simpelt hen, at formuleringen ’Mindst holdbar til’ giver forbrugerne indtryk af, at varen er dårlig, og at ’Bedst før’ i højere grad vil appellere til deres sunde fornuft og næsten glemte husmoderdyder.

En anden én vil dog tillade sig at have sine tvivl om dén sproglige justering virkelig kan have nogen som helst betydning. Umiddelbart forekommer den sproglige ladning (om det så er positivt eller negativt) at være ret så ens.

Hvis man endelig skulle gøre noget, som kunne forvisse forbrugerne om, at de skal vurdere produktet med fornuft og sanser, ville det være at løsne grebet yderligere om alle helkonserverede eller tørre varer (som grøn te), der kan holde sig længe.

Man kunne eksempelvis nøjes med at kræve en produktionsdato kombineret med en cirka-angivelse af den periode, som produktet må forventes at kunne holde sig - f.eks. ’Vejledende holdbarhedsperiode: 2-3 år’ eller 4-6 måneder eller...

Print Send  

Læs tidligere artikler:
 
(Chefredaktør Gitte Søndergaard)
22.03.18:
(Chefredaktør Gitte Søndergaard)
01.02.16:
(Chefredaktør Gitte Søndergaard)
29.05.15:
(Chefredaktør Gitte Søndergaard)
09.07.14:
(Chefredaktør Gitte Søndergaard)