FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Kinesisk efterspørgsel efter mælkepulver giver kæmpeordre

Hos fynske Jorgensen jubler man i disse dage over en rekordordre på et trecifret millionbeløb. Ordren omfatter to komplette linjer til produktion af mælkepulver og skal leveres til et større hollandsk/kinesisk mejeriselskab.
11.08.15: Jorgensen har gennem de seneste år leveret højteknologiske maskiner og robotter til kendte fødevareproducenter som Nestlé, Arla og Danone. Og ifølge virksomhedens adm. direktør Jens Nyeng (foto), så har virksomhedens udflytning til Tietgenbyen og strategiske fokus betydet, at man nu gentagne gange bliver budt op til dans af de allerstørste spillere på verdensmarkedet.

– Vi har flyttet os både fysisk og mentalt og er i dag i stand til at matche de store kunders krav om automation, hygiejne, sikkerhed og høje kapaciteter, påpeger han.

Jens Nyeng glæder sig over, at storordren er faldet på plads og siger: – Med denne nye ordre - og andre spændende projekter i pipelinen - ser det ud til at vi sætter omsætningsrekord. Vi laver rigtig mange spændende robotløsninger for tiden og har aldrig haft så travlt her i Odense. Og den nye ordre er den største i vores mere end 80-årige historie.

Foto: Jorgensen

GS
Print Send