FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Fødevarer & helbred

Lantmännen:

Ny forskning kan give håb for patienter med type 2-diabetes

Lantmännen:
23.06.17: Den svenske landbrugs- og fødevarekoncern Lantmännen har gennem sin forskningsfond kunnet bidrage til forskning, der viser positive effekter hos patienter med type 2-diabetes. I fokus er en almindelig grøntsag, der dyrkes på svenske - og danske - marker.

Gennem et forskningsprojekt finansieret af Lantmännen, er forskere ved Lunds Universitet og Sahlgrenska Akademi nu lykkedes med at identificere et naturligt stof, der har en positiv effekt på patienter med type 2-diabetes. Det aktive stof - en antioxidant, som findes i broccoli - har vist sig at sænke blodsukkerniveauerne hos nogle mennesker med diabetes type 2. Mængden af antioxidant, som dagligt er påkrævet svarer til 4-5 kg broccoli og gives derfor som et koncentrat.

Type 2-diabetes er nu om dage et kæmpe sundhedsproblem og WHO anslår ifølge Lantmännen, at 500 millioner mennesker vil have type 2 diabetes i 2030.

– Diabetes er en aktuel og global udfordring. At tage ansvar er vigtigt for Lantmännen, som har et stærkt fokus på sunde fødevarer og et ønske om at bidrage til en bedre sundhedstilstand i verden, siger Mats Larsson, forskningsdirektør hos Lantmännen.

Diabetesundersøgelse har løbet i tolv uger, og resultaterne er publiceret i tidsskriftet Science Translational Medicine. Undersøgelsen omfattede 100 patienter med diabetes, og resultatet viser, at en bestemt antioxidant i broccoli kan modvirke en forhøjet glucoseproduktion i leveren - og dermed kan blive et vigtigt tilskud til diabetikere.

– Der er mange tegn på, at dette kunne være et nyttigt supplement til eksisterende lægemidler, siger Anders Rosengren, lektor ved Sahlgrenska Akademi.

Planen er, at fødevarer, der indeholder det aktive antioxidant skal være til rådighed på markedet, så snart udviklingen er afsluttet.

– Forskning er vigtig for Lantmännen og for vores aktionærer. Vores forskningsfond er vigtig for os, og vi er stolte af at se så klare og flotte resultater, hvilket i sidste ende kan gøre en reel forskel for forbrugeren, siger Per Olof Nyman, adm. dikrektør og koncernchef for Lantmännen.

Arkivfoto: FOODobserver

GS

Print Send