FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 
Du er her: Forsiden > Anuga: Tendenser og perspektiver i handelen med fødevarer

Anuga: Tendenser og perspektiver i handelen med fødevarer

Hvad kommer man til at spise og drikke i fremtiden i Europa, Nord- og Sydamerika eller Asien? Hvor i verden venter det største potentiale for erhvervslivet i forhold til fødevarer? Svarene på disse spørgsmål og mange andre kan findes på Anuga, der løber fra 7. til 11. oktober i Köln. Det fastslår Der Bundesverband des Deutschen Lebensmittelhandels e. V. (BVLH, forbundsforbundet for den tyske fødevarehandel), der har udarbejdet nedenstående artikel:
29.09.17: De skandinaviske lande er vigtige landbrugshandelspartnere for Tyskland. Aktuelle tal viser den tyske landbrugshandelsstatistik for året 2015. Ifølge den eksporterede Tyskland varer fra landbrug- og fødevareindustrien for en værdi på 5,1 milliarder euro til landene Danmark, Sverige, Norge og Finland. Til gengæld importerede Tyskland varer til en værdi på 3,6 milliarder euro.

Danmark er den vigtigste skandinaviske handelspartner, set i forhold til omfanget af salget af landbrugsprodukter. Andelen af Danmarks landbrugseksport til Tyskland i forhold til EU- landene er lige under fem procent. Importandelen er med sine ni procent næsten dobbelt så høj.

Kød og kødprodukter fra Tyskland til Danmark har en høj omsætning. Varer til en værdi af 535 millioner euro blev eksporteret dertil i 2015. Det er omkring seks procent af vareværdien i forhold til al tysk kødeksport. Danmark er således rangeret nummer 5 blandt de vigtigste markeder i den europæiske union.

Danmark spiller også en vigtig rolle i forbindelse med kødimport. Varer for en værdi af 582 millioner euro blev importeret i 2015. Danmark har således en tredjeplads blandt de største europæiske importlande for kød og kødprodukter.

Desuden er Danmark også en vigtig leverandør af mejeriprodukter. Næsten 408 millioner euro var importværdien i 2015. Danmark ender dermed op på femtepladsen som det vigtigste europæiske leveranceland af mejeriprodukter til Tyskland.

Der er også relevante handelsforbindelser med de andre skandinaviske lande i forhold til enkelte produktområder. For eksempel Norge. Tyskland importerer årligt fisk og fiskeprodukter fra Norge til en værdi af 400 millioner euro. Landet er således den vigtigste handelspartner for fiskeprodukter uden for den europæiske union.

Tyske økonomer forventer vækst i hele Europa
En vigtig forudsætning for en blomstrende handel med landbrugsvarer er en positiv økonomisk udvikling. På denne baggrund tyder de økonomiske udsigter på en god forretning indenfor fødevaresektoren. De førende økonomiske forskningsinstitutter i Tyskland forventer en vækst i bruttonationalproduktet på 1,5 procent i år og 1,6 procent i 2018 indenfor den europæiske union.

Stigningen i de økonomiske resultater afspejler sig også i et yderligere fald i ledigheden. Det forventes, at ledigheden når 8,3 procent i gennemsnit for år 2017. I 2018 vil det falde til 8,1 procent. Inflationen kommer under den europæiske centralbanks mål på knap to procent med 1,5 procent i 2017 og 1,6 procent i 2018.

En vigtig vækstfremmer bliver den private indenlandske efterspørgsel. Ifølge prognoser fra tyske økonomiske forskere vil privatforbruget i eurozonen med 19 stater fortsætte med at stige. Instituttet forudser en vækst på 1,4 procent i 2017. I 2018 forventes det, at det private forbrug igen vil vokse med 1,5 procent.

Flere penge, større fokus på kvalitet
De fortsatte positive økonomiske udsigter kan også bidrage med at forbrugerne atter bliver eller fremover vil se optimistisk på fremtiden. Hvem der kan stole på et sikkert job og en regelmæssig indkomst, er derfor villig til at købe mere og af en god kvalitet. Det kan for eksempel tydeligt ses i økonomiske velfunderede nationale økonomier som i Tyskland, der er baseret på betydningen af priserne, som udslagsgivende indkøbskriterium.

Forbrugerne er atter mere interesseret i kvalitetsprodukter. Bæredygtighed, dyrevelfærd og deres egen trivsel spiller en stadig vigtigere rolle ved indkøb. For mange er ønsket om nydelse fortsat et vigtig motiv: Mad skal smage, være sund og bare gøre godt. Både i samfundet, alene derhjemme, eller ved restaurantbesøg er det ofte nydelsen der er vigtigst.

For en del af kunderne er kost i stigende grad et spørgsmål om tro. De ønsker at fødevareindustrien og kommercielle produkter og servicer bidrager med en bæredygtig og sund kost.

Sunde færdigretter for at kunne yde mere
Sundhedstemaet påvirker bestemt kosten i fremtiden. Målet for mange forbrugere er at ernære sig præventivt. På denne måde kan de forebygge sygdom. Nøgleordet er selvoptimering. Fremover kan der være en bred vifte af personlige fødevarer, der er tilpasset et individuelt personligt behov, og som dermed øger den personlige ydeevne.

Produkter, hvis mål er forøgelse af ydeevnen, er af særlig interesse for problembevidste ældre forbrugere. Sådanne mennesker værdsætter også produkter, som er let tilgængelige og nemt kan forberedes. Denne gruppe foretrækker frem for alt sunde færdigretter.

Megatendens digitalisering
Teknologien vil sørge for at hverdagens mad og indkøb bliver stadigt nemmere. Inspiration til opskrifter vil folk i fremtiden få gennem apps og i detailhandlen. Onlinehandel bliver stadig vigtigere i forbindelse med leveringen af basisfødevarer og drikkevarer. Men i butikkerne drejer det sig dog mere om rådgivning, bekvemmelighed og nydelse.

Den digitale revolution har også for længst ramt fødevareproducenter og fødevarehandlen. Nye koncepter, styret af data, forandrer marketing, salg og indkøb af fødevarer såvel som produktudvikling og organisation af varestrømme.

Markedsforskere er sikre på, at forbrugeren, som køber af fødevarer i den nærmeste fremtid, bliver en omnishopper, der kombinerer indkøbssteder efter eget behov. Han forventer en netværksforbundet indkøbsoplevelse, da de stationære butikker, onlinemedier og brugen af mobile enheder smelter sammen.

I den nærmeste fremtid vil kunden hovedsageligt holde sig informeret om produkter via de sociale medier og på de virtuelle markedspladser samt sammenligningsportaler. Han vil bruge sin smartphone eller tablet til det. De mobile apper bliver stadigt vigtigere i forbindelse med information før og under fødevareindkøbet såvel som ved produktmarkedsføring.

Konversationsrobotter som virtuelle butiksassistenter
Messenger-tjenester som WhatsApp eller Facebook-Messenger bruges stadigt oftere til kunderådgivning i forbindelse med indkøb. Af denne grund begriber flere og flere detailhandlere og producenter af forbrugsgoder det store potentiale i chatbots. Af denne grund begriber flere og flere detailhandlere og producenter af forbrugsgoder det store potentiale i chatbots.

Denne teknologi, som fører til en stadig hurtigere sammensmeltning af online og offline handel, er tilgængelig. Intelligente sensorer på forretningsgulvet kommunikerer med kundens smartphone. Dermed er det muligt at lokalisere ham i forhold til hver hylde og overføre den passende produktinformation og tilskyndelser til køb på hans mobil. Denne afdelingsnavigation via mobil kan også bruges til analyser af kundens bevægemønstre.

Kilde: Bundesverband des Deutschen Lebensmittelhandels e.V. (BVLH)

Foto: Koelnmesse


GS
Print Send