FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 
Du er her: Forsiden > Tiltrak interessante indkøbere

Tiltrak interessante indkøbere

Natural Products Scandinavia & Nordic Organic Food Fair fejrede sin største udstilling nogensinde af alt inden for miljøvenlige og økologiske produkter i forrige uge i Malmømessen i Sverige. Fagmessen bød velkommen til 4724 deltagere fra hele verden.
30.11.17: Repræsentanter fra mere end 2000 virksomheder (fra mere end 60 lande) fyldte fagmessen i dagene den 15. og 16. november. De besøgte messen for at møde at rekordstort antal på 480 udstillende virksomheder, som udstillede den næste bølge af nye miljøvenlige og økologiske føde- og drikkevareprodukter samt sundheds-, skønhedsprodukter og produkter inden for miljøvenlig livsstil og helse. Messen tiltrak markant flere detailhandlere (+ 5 %) og (+ 7 %) end i 2016.

Event director Fiona Allen er begejstret over messen og antallet af store indkøbere, som besøgte messen i løbet af de to dage, og hun fremhæver, at mange udstillere rapporterede om vigtige forretningsaftaler på fagmessen. – Der var virkelig meget passion og entusiasme at spore på hele messen i år. Som altid skal der lyde en speciel tak til udstillerne for at hjælpe med at få messen til at tage sig så fantastisk godt ud, vores forenings- og mediepartnere for deres fortsat uvurderlige støtte samt besøgende, som kom i tusindtal, siger Allen.

– Med så mange innovative produkter fra et rekordstort antal udstillere står det klart, at denne region fortsat er førende inden for sundhed og livsstil i forhold til resten af verden, idet mange af vores besøgende også erklærer, at de besøger fagmessen for at være blandt de første til at spotte de ”hotteste trends”. Det er fantastisk at opleve, hvordan fagmessen er vokset til at være en de førende events for miljøvenlige og økologiske produkter i verden, påpeger hun.

En inspirerende og innovativ fagmesse
Som i de foregående år var de fleste besøgende på fagmessen danskere og svenskere (60%) med deltagelse af betydelige indkøbere og ledere fra mange af Skandinaviens største detailhandlere, helsebutikker, forretninger, apotekerkæder grossister og distributører, industrikøkkener og supermarkeder.

– Jeg var på fagmessen for første gang i år, og det har virkelig været storartet - meget større end jeg forestillede mig. Der er sådan en stor variation af udstillere her. De fleste med nye innovative produkter, som du endnu ikke kan se på markedet andre steder. Det betaler sig at bruge messen til at mødes ansigt til ansigt med vigtige brands i løbet af de to dage, du får så meget ud af det, siger Ingela Nielsen Weberg, production planner hos Caldic Ingredients Sverige AB.

– Hvis du har brug for indblik i, hvad der rører sig og i trends inden for den økologiske sektor, er Nordic Organic Food Fair og Natural Products Scandinavia en fagmesse, som du ikke kan gå glip af, lyder det fra Ole K. Henriksen, ejer af Your Nuts.dk

Yderligere trak det også overskrifter, at genbooking af pladser på fagmessen til næste års event var på 25 % allerede inden dørene lukkede. Mange hyldede ifølge britiske Diversified Communications, der er arrangør, 2017-messen for at være en vigtig såvel som en overvældende succes samt roste fagmessen for dens kvalitet i forhold til kontakter og indkøbere.

Vækst i veganisme
Fagmessens tre scener - som præsenterede 50 ekspert-foredragsholdere, 17 brands, 4 Beauty Hours og 5 case studies på den nye Madspildskonference - havde mange helt fyldte sessioner, hvor folk måtte stå op for at få en plads. Mange af de miljøvenlige og økologiske pionerer, som gik på scenen, havde fokus på nøgletrends og fremtidige muligheder for branchen - og de delte succeshistorier og ideer, om hvordan du får succes på markedet.

En af messens mest populære sessioner var ”Globale trends inden for miljøvenlige og økologiske produkter”, med forelæsning af Jim Manson, chefredaktør på Natural Producst Global.com. Han brugte nyere artikler og reportager, som er publiceret på Diversified UK’s nye globale webportal naturalproductsglobal.com, og diskuterede eksisterende detailtrends inden for nøgleproduktkategorier fra hele verden.

Såvel som et stærkt resultat for økologiske produkter fremhævede Manson en verdensomspændende stigning i salget af veganske produkter, og bemærkede, at veganisme nu hævdes at være ”den største bevægelse i det 21. århundrede”.

Ifølge markedsrapporter blev deltids-veganere og ”flexitarians” en toptrend i 2017, og dette var ifølge arrangøren tydeligt at se på den store del af innovative plantebaserede alternativer, mælke-erstatningsprodukter, køderstatninger og veganske produkter, som blev vist på fagmessen.

Af andre hotte emner på forelæsningsscenerne fremhæver man bæredygtig udvikling, ”fake-food”, øko-emballage, landbrugsparadigmer, økologisk politik, velvære og helsetrends, certificeringer og mærkning, fremtiden for miljøvenlig og økologisk kosmetik, allergi, holistisk sundhed og madspild.

Natural Products Scandinavia og Nordic Organic Food Fair vender tilbage til Malmø den 14.-15. november 2018.

Foto: Diversified Communications

GS
Print Send