FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Ny kartoffel med langsomme kulhydrater

Svenske planteavlsforskere har udviklet en ny kartoffel, der indeholder en anden slags stivelse. Og nu viser en undersøgelse, at stivelsen i den nye kartoffel er sundere end almindelig stivelse.
29.01.18: Som et resultat af, at vi spiser så mange kartofler i Skandinavien er kartoffelstivelse en stor del af energiindtaget for mange mennesker. Hvis en ny kartoffel med et højt niveau af såkaldt resistent stivelse ville blive tilgængeligt til salg i fremtiden, kunne det have positive sundhedsmæssige virkninger. Den resistente stivelse virker nemlig som kostfibre, når den passerer kroppen. Dette sænker glukoseniveauerne og insulinreaktionerne og sætter fart på fordøjelsen. Og det gavner også tarmfloraen og reducerer kalorieindholdet i kosten, hvilket kan føre til vægttab.

Planteavlsforskere inden for forskningsprogrammet Mistra Biotech ved Sveriges LantbruksUniversitet (SLU) har udviklet en sådan ny kartofler ved at reducere aktiviteten af to enzymer, som tager sig af forgrening af stivelsesmolekylerne i kartoffelcellerne. Kartoffelstivelse indeholder normalt 25 procent amylose (uforgrenede molekyler) og 75 procent amylopektin (forgrenede molekyler). Formålet med denne modifikation var at fremstille en kartoffel med højt indhold af amylose.


Kandidatstuderende Xue Zhao har kartoffelstivelse fra den nye kartoffel i påsen. Foto: Gleb Dotsenko / SLU
  I en nyligt offentliggjort undersøgelse, har kandidatstuderende Xue Zhao og hendes tilsynsførende Roger Andersson og Mariette Andersson vist, at et højere indhold amylose giver et højere indhold af resistent stivelse, efter man har kogt kartoflerne. De opdagede også noget mere ...

–Nedregulering af enzymerne påvirker amylopektinets struktur, således at molekylernes ydre kæder bliver meget længere end i de umodificerede kartofler, forklarer Zhao Xue.

Dette unikke amylopektin har fået egenskaber, som svarertil amylosets. Efter at man havde kogt kartoflerne gen-krystalliseres amylopectinet til en form, som ikke spaltes så let som molekyler i den sædvanlige kartoffelstivelse. Stivelsen er blevet resistent, og det tager længere tid for vores kroppe at nedbryde den.

– En yderligere analyse viste, at hvis man opbevarer den kogte kartoffel en dag i køleskabet så stiger indholdet af resistent stivelse yderligere. Dette skyldes, at det tager lidt tid for amylopektinet at gen-krystallisere, siger Xue Zhao.

Undersøgelsen viste, at mængden af resistent stivelse
i kartoflen blev påvirket af både forholdet mellem amylose / amylopektin og af amylopektinets nye struktur. Dette er vigtige opdagelser for forskere, der ønsker at udvikle stivelse til sundere fødevarer og andre formål.

Kartoflerne blev produceret ved genetisk modificering, men da det er svært at få sorter, der er udviklet med den teknologi, og som er godkendt i EU, arbejder forskerne nu på at udvikle en ny lignende "højamylosekartoffel" ved hjælp af genomredigeringsteknikken CRISPR/Cas9, den såkaldte "gensaks".

Foto øverst: Viktor Wrange / SLU 

GS
Print Send