FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Nye svenske regler for datomærkning kan reducere madspild

Som FOODobserver kunne berette i december er norske fødevareselskaber gået i gang med at ændre datomærkningen på visse varer, således at de er mærket med en "Bedst før, men ikke dårlig efter"-dato. Målet er at reducere madspild, og det har man også fokus på i Sverige, hvor myndighederne nu har åbnet for muligheden for at følge det norske eksempel.
10.03.18: – Producenter, der indfører denne frivillige mærkning, gør en stor indsats for at reducere madspildet, lyder det fra Karl Andersson, der er CEO for Matsmart.

Det svenske Livsmedelsverket har givet svenske producenter mulighed for at indføre en supplerende frivillig dato for mærkning af færdigpakkede fødevarer. I Norge er det allerede gjort, bla. har Norges store fødevareselskab Nortura ændret datomærkningen på sine Prior æg, og Tine Meieriet har ligeledes suppleret sine etiketter med sætningen "Men ikke dårlig efter".

– Vi ønsker at reducere madspildet. Jeg håber alle producenter udnytter denne mulighed. Et par få ord kan betyde, at folk ikke smider maden ud, blot fordi mandag er blevet til tirsdag og "Bedst før"-datoen er udløbet, siger Karl Andersson, adm. direktør for Matsmart.

Onlinebutik Matsmart sælger fødevarer til nedsatte priser med levering i hele Sverige. Det er mad, der i mange tilfælde ellers ville være blevet smidt ud, for eksempel på grund af overproduktion, eller at "Bedst før"-datoen nærmer sig eller er udløbet. I 2017 reddede Matsmarts kunder 2.022 tons fødevarer fra at blive smidt ud.

– Vores faste kunder har forstået det absurde i fremragende mad unødigt bliver smidt væk. På den anden side får vi ofte spørgsmål fra nye kunder omkring "Bedst før"-datoen. En tilføjelse af en forklarende linje på emballagen viser tydeligt, at fødevaren sædvanligvis kan spises lang tid efter datoen er udløbet, siger Karl Andersson.
 

"Ordlyden og rækkefølgen for "Bedst før [dato]" og "Bedst inden udgangen af [dato]" må ikke ændres. En producent kan dog præcisere, at en fødevare kan forbruges efter Bedst før-datoen ved at forklare det i en ny sætning, for eksempel i forbindelse med datomærkningen. En forudsætning er, at andre krav til frivillige oplysninger er opfyldt. Datomærkningen må ikke kunne misforstås."

Livsmedelsverket


En 2017-Sifo-undersøgelse, bestilt af Matsmart, viser, at en ud af tre svenskere ikke kan skelne mellem Bedst før-datoen og datoen for sidste anvendelse. og at denne uvidenhed sandsynligvis vil føre til unødvendigt madspild. Ifølge det svenske Naturvårdsverket bliver der skabt 1,3 mio. tons madaffald i Sverige. Halvdelen af dette er unødvendigt madspild, det vil sige mad, der kunne have været spist, hvis det var blevet behandlet anderledes. 

– Madspild er spild af ressourcer og indebærer unødvendige emissioner af drivhusgasser og noget, vi er nødt til at beskæftige sig med. Det skylder vi kommende generationer, siger Karl Andersson.

GS
Print Send