FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Vegetarisk og vegansk mad på farten hitter

Væksten i vegetariske og veganske alternativer sker ikke kun i supermarkederne. Også i convenience segmentet - mad på farten - er tendensen i fremgang. 7-Eleven oplever øget efterspørgsel efter de grønne, kødfri alternativer i takt med, at udvalget af vegetarisk og vegansk mad er øget til 30 varer. Det er især veganske salater, nye veganske croissanter og vegansk is fra Ben & Jerrys, der hitter.
10.03.18: Med det stigende fokus på klimapåvirkning og dyrevelfærd indenfor de sidste år, er efterspørgslen på vegetarisk og vegansk mad også steget. Dette både fra vegetarer og veganer, men også fra flexitarer, der indimellem ønsker et sundt, kødfrit alternativ til traditionel fastfood.

7-Eleven er dykket ned i tendensen og oplever lige nu stor fremgang i kategorien. For fastfood er ikke kun lig med hotdogs, muffins og pølsehorn. Vegetarer og veganere er også glade for at kunne spise på farten, og 7-Elevens salg af produkter fra det vegetariske og veganske sortiment er vokset i takt med tendensen.

– Vi har gennem den seneste tid set, hvordan vores vegetariske og veganske nyheder er blevet delt i stor stil på de sociale medier. Sammen med en positiv udvikling i salget fortæller det os, at tendensen er stærkt stigende og efterspørgslen på endnu flere vegetariske og veganske produkter er stor, siger Morten Vedel, der er kommerciel direktør i 7-Eleven.

– Da vores croissanter i flere omgange er blevet kåret til landets bedste, var det derfor en naturlig udvikling for os at lave en vegansk variant, og den har kunderne taget rigtig godt imod.

Veganske salater hitter
Men det er ikke kun den veganske croissant, der er et hit. Lanceringen af de tre nye veganske Ben & Jerry is slog alle forventninger og udgjorde i højsæsonen over 50 % af det samlede Ben & Jerry salg.

7-Eleven har på nuværende tidspunkt 30 varer i sortimentet, der henvender sig til gruppen af kunder, der vil have kødfri alternativer eller madvarer uden animalske ingredienser. 7-Eleven har aktuelt fire veganske salater, som forventes af stå for 10 procent af salget i salatkategorien i foråret.

– Men vores største veganske hit er er vores veganske wrap, som mange af vores kunder elsker. Og til veganeren med den søde tand, har vi også en række veganske chokoladebarer, f.eks. Simply Chokolate. Vi ser løbende på, om vi kan udvide med flere vegetariske og veganske nyheder, slutter Morten Vedel.

Foto: 7-Eleven

GS
Print Send