FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 
Du er her: Forsiden > Forbrugerne er motiverede til at mindske madspild

Forbrugerne er motiverede til at mindske madspild

Motivation og muligheden for at spare penge kan være nøglen til at mindske madspild i de danske husholdninger. Det viser en netop afsluttet undersøgelse fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet. I rapporten sammenholdes danskernes opfattelse af madspild med adfærden.
17.04.18: En stor del af den mad, der bliver produceret, bliver smidt ud. Madspild koster penge, påvirker vores miljø negativt og har sociale konsekvenser, og en stor del af madspildet kommer fra vores husholdninger. På den baggrund bad Fødevarestyrelsen DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at belyse madspild blandt forbrugere.

MAPP Centret ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet påtog sig opgaven, og har udarbejdet DCA-rapporten Consumer food waste in Denmark. Rapporten er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet som en del af Aarhus Universitets aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening, og er udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Og da der generelt mangler der information om danskernes opfattelse af madspild, og hvordan forbrugernes adfærd spiller ind i forhold til madspild, har forskerne fokuseret på at indhente disse oplysninger. Undersøgelsen er gennemført online ved brug af et spørgeskema, og 508 personer deltog.

Vi køber for meget
Det hyppigste svar på, hvorfor vi smider mad væk, er, at ’vi køber for meget’. Samtidig svarede 85 procent af deltagerne, at de i løbet af det seneste år enten havde set eller hørt noget om madspild. Desuden var en del af deltagerne opmærksomme på de miljømæssige konsekvenser og vidste hvor mange penge, husstanden brugte på mad, der bliver smidt ud.

– Deltagernes svar viser, at de er meget bevidste om madspild, men i forhold til ting som datomærkning eller sociale konsekvenser ifm. madspild, er der plads til forbedringer, siger post.doc Violeta Stancu fra MAPP Centret, som har været med til at gennemføre undersøgelsen.

Hvilke fødevarer smides ud?
Størstedelen (61 procent) af de adspurgte smed mindre end en tiendedel ud af det, de købte. Generelt for deltagerne gjaldt det, at når noget blev smidt ud, var det mest grøntsager og frugt samt brød. Rå madvarer og den mad, vi selv laver, bliver også sommetider smidt ud. Desuden bliver forarbejdede madvarer, som opbevares i køleskab, oftere smidt ud, end forarbejdede madvarer, der opbevares uden for køleskabet.

Vi gemmer gerne rester af lasagne til en anden dag (94 procent af deltagerne i spørgeundersøgelsen). Når der er rester nok til mindst en person, gemmer de fleste stegt/kogt kød (92 procent), kogte kartofler (84 procent), kogte grøntsager (72 procent), frisk grøn salat (79 procent) eller sovs (61 procent)

– Dem, som svarede, at de ville gemme rester, er dog ikke overbevist om, at de vil spise resterne senere, og det er jo bekymrende, siger Violeta Stancu.

Deltagerne blev også spurgt, om de ville bruge fars tæt på udløbsdatoen frem for nyindkøbt fisk. Her svarede de fleste, at de ville smide farsen i fryseren og spise fisken, mens den var frisk. Og adspurgt om frugt, der var rynket og gammel, så svarede de fleste deltagere, at de ville smide frugten ud.

– Man skulle desuden tro, at husstandens fleksible sammensætning i de moderne hjem, har signifikant betydning for hvor meget mad, der bliver smidt ud, men den sammenhæng har vores undersøgelse ikke kunnet bekræfte. I stedet var der en signifikant sammenhæng mellem, hvor tit man køber ind, og hvor stort et madspild man har, påpeger Violeta Stancu.

Kan fødevaren spises?
Hvordan forbrugerne opfatter madens spiselighed kan også have betydning for madspild. For i undersøgelsen varierede deltagernes opfattelse af hvilke dele af fødevaren, der kan spises, for eksempel æbleskræl, fiskeskind eller brune bananer.

– For at undgå madspild kan det være nyttigt at informere bedre om hvilke dele af fødevaren, som kan spises, og hvornår den ikke kan spises. For nogle kan det være svært at bryde vaner, men for andre kan det skyldes, at de ikke er opmærksomme på, at visse fødevarer eller dele af en fødevare er sikker at spise. Vejledning i forhold til hvordan man f.eks. kan bruge tørt brød i opskrifter, kunne også være nyttigt, forklarer Violeta Stancu.

Motiveret til at mindske madspild
Hvis forbrugerne er motiverede til at mindske madspild, kan det føre til mindre madspild. I undersøgelsen var den mest motiverende faktor muligheden for at spare penge (66 procent). Men også folks værdier og mulighed for at hjælpe miljøet, er motiverende faktorer (begge 59 procent).

– Forbrugerne er altså motiverede til at ændre adfærd og forbedre miljøet, hvis de samtidig kan spare penge. Samtidig er det vigtigt at påpege, at impulskøb afhænger af individet, og derfor kunne man øge opmærksomheden på sammenhængen mellem madspild og impulskøb, for eksempel kunne man lave en shopping liste, hvis man ved, at man har tendens til impulskøb, siger Violeta Stancu og tilføjer: – Impulskøb og madspild kan også håndteres på detailniveau ved at undgå tilbud, der lover store mængder til færre penge.

Undersøgelsen giver indsigt i de danske husholdningers madspild. Yderligere undersøgelser kunne være relevante i forhold til bl.a. hvordan forbrugernes opfattelser udvikler sig over tid, og hvordan adfærden opstår. Ligeledes kunne det være interessant at identificere hvilke barrierer, forbrugerne møder, når de forsøger at ændre adfærd og at gå mere i dybden med de incitamenter, der kan motivere forbrugerne. Og da vi jo alle er forskellige, kunne det være relevant at identificere budskaber, der appellerer til de individuelle karakteristika, der påvirker madspild, oplyser forfatterne bag rapporten.

Rapporten kan findes på DCA's hjemmeside > Publikationer 

GS
Print Send