FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Frikadellen ’to go’ kan nu få Nøglehullet

Miljø- og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, Nøglehullet, kan fremover også sidde på frikadellen i supermarkedets delikatesseafdeling, dressingen på buffeten og på tankstationens sandwich med den sprøde salat.
24.04.18: En ændring af reglerne for det grønne Nøglehulsmærke gør det nu muligt at sætte mærket på alle ikke-færdigpakkede fødevarer, der lever op til de specifikke krav om indhold af f.eks. fedt, salt, sukker, fibre og fuldkorn.

Regelændringen skaber nye muligheder for blandt andet hoteller, spisesteder, tankstationer og detailhandlen, som nu kan reklamere for de sundere valg på menuen.

– Nu bliver det endnu lettere for forbrugerne at finde vej til de sundere alternativer - også når de er på farten. Samtidig får virksomhederne mulighed for at løfte omsætningen dér, hvor vi ved, at det også kan gavne folkesundheden, siger kontorchef Else Molander hos Fødevarestyrelsen.

Arkivfoto: FOODobserver©

GS
Print Send