FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 
Du er her: Forsiden > Fødevarer & helbred > Fisk skal kunne forhindre Parkinsons sygdom

Fødevarer & helbred

Chalmers Tekniska Högskola:

Fisk skal kunne forhindre Parkinsons sygdom

Chalmers Tekniska Högskola:
25.04.18: En undersøgelse fra svenske Chalmers Tekniska Högskola kaster nyt lys over sammenhængen mellem indtag af fisk og langvarig neurologisk sundhed. Parvalbumin, et protein, der forekommer i rigelige mængder i mange fiskearter har vist sig at hjælpe med at forhindre forekomsten af visse proteinstrukturer, der er klart relateret til Parkinsons sygdom.

Fisk har længe været betragtet som en sund spise, som er forbundet med forbedret langsigtet kognitiv sundhed. Men årsagen til det er uklart. Fisk indeholder store mængderaf fedtsyrerne omega 3 og omega 6, som antages at være årsagen og også markedsføres for det. Den forskning, som hidtil er foretsget, skal dog have givet modstridende resultater. Men nu viser forskning fra Chalmers, at proteinparvalbuminet, som er meget almindeligt hos mange fiskearter, kan bidrage til den positive effekt.

Et af kendetegnene på Parkinsons sygdom er fremkomsten af amyloid plak i hjernen, der består af en aggregeret form af et bestemt humant protein; alfasynuklein. Det kaldes undertiden "parkinsonproteinet".

Chalmers forskere har nu opdaget, at parvalbumin kan danne amyloide strukturer, der binder til alfasynuklein. Parvalbuminet "stjæler" alfasynukleinet og forhindrer det i senere at danne sine egne, potentielt skadelige amyloider.

– Parvalbumin indsamler "parkinsonproteinet" og forhindrer det faktisk i at aggregere, simpelthen ved at aggregere selv først, siger Pernilla Wittung-Stafshede, professor og leder af Institut for Kemisk Biologi ved Chalmers og forfatter til undersøgelsen.

Eftersom paralbumin forekommer meget rigeligt i nogle fiskearter, kan et øget forbrug af fisk være en nem måde at forhindre Parkinsons sygdom på. Sild, torsk, karpe og rødlaks indeholder især høje niveauer af parvalbumin, men det er også almindeligt i mange andre fiskearter. Niveauerne af paralbumin kan variere meget i løbet af året.

– Fisk er som regel meget mere nærende i slutningen af sommeren, på grund af øget stofskifte, siger Nathalie Scheer, assisterende professor i fødevarevidenskab ved Chalmers og forfatter til undersøgelsen.

Det var Nathalie Scheers, der først fik ideen til at undersøge paralbumin nærmere efter at have lavet en undersøgelse af biomarkører til fiskeforbrug.

Alzheimers sygdom, ALS og Huntingtons sygdom er eksempler på andre neurodegenerative sygdomme som også forårsages af visse amyloide strukturer i hjernen. Chalmers forskere er derfor ivrige efter at følge op på deres resultater og undersøge, om resultaterne, der gælder parkinson, også er vigtige for andre neurodegenerative sygdomme.

Pernilla Wittung-Stafshede understreger vigtigheden af at finde metoder til bekæmpelse af disse sygdomme i fremtiden.

– Sygdommene opstår med stigende alder, og vi lever længere og længere. Derfor vil der ske en eksplosion af disse sygdomme i fremtiden - og skræmmende nok har vi ingen kur i dag. Så vi skal følge op på alle lovende spor.

I efteråret er der planlagt en opfølgende undersøgelse. I den vil Nathalie Scheers og Ingrid Undeland, professor i livsmedelsvetenskap ved Chalmers, studere paralbumin fra en anden vinkel.

– Vi vil studere hvordan paralbumin fra sild transporteres i humant væv. Det vil være meget interessant, og kunne give virkelig spændende resultater, slår de fast

Foto: Johan Bodell/Chalmers Tekniska Högskola

GS

Print Send