FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Vil have eksotiske insekter til Danmark

Det er ikke længere nok med larver og fårekyllinger, som man i dag kan finde i butikker som Irma og Magasin’s Mad og Vin. Hvis det står til kvinderne bag startup-virksomheden Wholi skal danskerne nu også til at spise store stegte silkeorme og skorpioner på pinde.
14.05.18: Verden over spiser mere en to milliarder mennesker forskellige slags insekter som en almindelig del af deres kost. I Mexico er myre-æg og græshopper en særlig delikatesse, i Kenya er de mere til termitter og i Sydøstasien står der silkeorme, skorpioner og Giant Water Bug på menuen. Der er nemlig en sammenhæng mellem hvor der findes en stærk kultur for at spise insekter og hvor de smager bedst, mener Wholi.

– Det er ikke tilfældigt at man spiser flere insekter i tropiske lande, der er nemlig varmere, hvilket gør at insekterne er større og smager af mere, end dem man kan få herhjemme, forklarer medstifter Malena Sigurgeirsdóttir.

De to stiftere skal i næste uge deltage i den anden Internationale Konference for Spiselige Insekter, som denne gang afholdes i Wuhan, Kina. Turen til Kina bliver sponsoreret af SAS, som vil hjælpe iværksætterne med at udleve deres drømme.

– Vi har længe haft et ønske om at kunne byde danskerne på de mest smagfulde insekter og samtidig lave nogle samarbejder med insekt farmere for at støtte deres produktion, og derfor glæder vi os meget til denne tur, siger stifter og adm. direktør Jessica Buhl-Nielsen.

Foto: Wholi

GS
Print Send