FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 
Du er her: Forsiden > Planlagt stor fusion i britisk detailhandel

Planlagt stor fusion i britisk detailhandel

Den britiske supermarkedskæde J Sainsbury plc har indgået aftale om vilkår for at fusionere med amerikanske Walmart Inc.'s helejede datterselskab Asda Group Limited, der driver dagligvarevirksomhed i Storbritannien.
14.05.18: Den fusionerede virksomhed vil skabe en dynamisk ny spiller i britisk detailhandel med en exceptionel bredde af produkter, der leveres via flere kanaler. Udvidet størrelse og en styrket balance vil betyde en del for kunder, leverandører, medarbejdere, aktionærer og andre interessenter i begge virksomheder, mener parterne.

– Detailhandelssektoren gennemgår betydelige og hurtige ændringer, da kundernes shoppingvaner fortsætter med at udvikle sig. Dette har ført til øget konkurrence på tværs af dagligvarer, specialvarer og beklædning, da kunderne søger stadig større værdi, flere valgmuligheder og mere bekvemmelighed. Og at lægge Sainsbury og Asda sammen vil resultere i en mere konkurrencedygtig og robust forretning, der bedre kan investere i pris, kvalitet, sortiment og teknologi for at skabe mere fleksible måder, hvorpå kunderne kan handle ind, lyder det.

Den fusionerede virksomhed vil skabe en af Storbritanniens førende dagligvare- og beklædningskæder med en samlet omsætning på omkring 51 mia. britiske pund i 2017. Og planerne er at bevare både Sainsbury's og Asdas varemærker og sætte dem i stand til at skærpe udbuddet til deres specifikke målgrupper samt at tiltrække nye kunder.

Den nye store virksomhed vil kombinere et netværk med mere end 2.800 Sainsbury-, Asda- og Argos-butikker og flere af Storbritanniens mest besøgte webbutikker, for at skabe flere valgmuligheder for kunder gennem flere butiksformater og kanaler med samlet 47 millioner kundetransaktioner om ugen

Foto: Sainsbury's og Asda

GS
Print Send