FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Lancerer online regnemaskine for æggeerstatning

Med baggrund i at priserne på æg igennem en længere periode har været volatile har Arla Foods Ingredients lanceret en ny netbaseret regnemaskine for at hjælpe bagerierne med at afgøre, hvor meget de vil kunne spare ved at anvende æggeerstatninger i deres kageopskrifter.
05.06.18: En række begivenheder i den globale produktion af æg har ifølge virksomheden påvirket markedsforholdene. I 2017 og 2018 forårsagede kriser, der involverede Salmonella og pesticidet Fipronil, store udsving i forsyningsniveauer og priser i USA og Europa. Udbrud af fugleinfluenza i Mexico, Amerika og Asien mellem 2013 og 2016 har også bidraget til problemerne, hvilket har skabt et meget usikkert miljø for især kageproducenter. Og ser man fremad, er der frygt for, at EU kunne placere importafgifter på æggepulver i 2019, hvilket sandsynligvis vil forværre situationen for bagerne.

Arla Foods Ingredients, som leverer Nutrilac æggeerstatning af valleprotein, anslår, at man erstattede så mange som 300 millioner æg sidste år, og man forventer at registrere en endnu højere efterspørgsel gennem 2018. Virksomheden har derfor udviklet en online regnemaskine, som skal gøre det muligt for bagere at se, hvor meget de kan spare ved at erstatte nogle af de æg, de bruger, med valleproteiner.

Nutrilac-proteiner oplyses at være designet til at erstatte op til 50 procent af æggene i en kageopskrift, og det skal give en naturlig, sikker og yderst funktionel løsning på æggemarkedets volatilitet.

– Vi garanterer forsyningssikkerhed og stabil prissætning, hvilket giver større kontrol over råvareomkostningerne, lyder det.

– Desuden vil anvendelse af Nutrilac æggeerstatning ikke påvirke produktkvaliteten negativt. Faktisk har applikationstests vist, at produktet kan forbedre kager på en række måder: ved at holde dem fugtige og friske i længere tid i hele holdbarhedsperioden og skabe en krumme, der er mindre skrøbelig og mere modstandsdygtig. Der er også potentielle procesfordele, herunder øget stabilitet og reduceret affald, lyder det fra virksomheden.

Aparecido Silveira, Marketing Marketing Manager Bakery hos Arla Foods Ingredients, siger: – Fordelene ved Nutrilac valleprotein æggeerstatning betyder, at bagere ikke behøver at lægge alle deres æg i en kurv. De kan bedre beskytte sig mod uforudsigeligheden på det globale marked for æg, og dermed udnytte de anvendelses- og kvalitetsgevinster, som vores proteiner leverer.

Regnemaskinen kan findes på Arla Foods Ingredients´ hjemmeside.

Foto: Arla Foods Ingredients

GS
Print Send