FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 
Du er her: Forsiden > Markedsanalyser, rapporter etc. > Fra fastfood til freshfood

Markedsanalyser, rapporter etc.

Fruit Logistica trendrapport 18-4:

Fra fastfood til freshfood

Fruit Logistica trendrapport 18-4:
06.07.18: Den globale foodserviceindustris opskrift på vækst i løbet af det kommende årti forventes at indeholde en stigende mængde friske ingredienser af høj kvalitet, herunder frugt og grøntsager, lyder det i fjerde og sidste del af Fruit Logisticas trendrapport, som nu er tilgængelig.

I en tid hvor kvaliteten af fastfood hurtigt forbedres og forbrugernes efterspørgsel efter måltider uden for hjemmet stiger støt, kan friske frugter og grøntsager potentielt leve højt på den sunde spisetrend i mange år fremover.

    Det er den vigtigste konklusion i fjerde og sidste del af den ny tredsrapport "Disruption in Fruit & Vegetable Distribution" som Frugt Logistica, verdens førende globale messe for friske frugter og grøntsager, præsenterede ifm. messen i februar. En rapport, der ser på fremtiden for internationale friske råvarer forsyningskæder, og som er udarbejdet af managementbureauet Oliver Wyman.

Med sunde valgmuligheder helt fremme på menuen repræsenterer friske frugter og grøntsager ifølge Fruit Logistica netop den slags ekstra værdi, som forbrugere ønsker i dag, når de bestiller mad i en restaurant, spiser på farten eller bruger en af verdens hurtigst voksende leveringstjenester ... og det er kun begyndelsen.

– I løbet af de sidste par årtier har vi set en stabil tendens til at måltider hyppigere indtages uden for hjemmet, påpeger rapporten. – Folk vælger i stigende grad at spise ud eller på farten. På mange markeder har det resulteret i, at værdien af forbrugte fødevarer derhjemme og ude er den samme.

På trods af teorier om, at udbuddet af fødevaresortiment og -kvalitet kunne falde i løbet af det kommende årti, konkluderes det desuden i rapporten, at øget efterspørgsel efter friske ingredienser af høj kvalitet vil passe med et markant skift mod kostvaner, der omfatter mere naturlige, mindre forarbejdede fødevarer.

Alle fire dele af trendrapporten 2018, hhv. del 1, der rummer kapitlerne: "Introduction", "Megatrends affecting fresh produce", "Future trends in fresh fruit and vegetable markets" og "The fruit and vegetable supply chain in transition", del 2 med kapitlet "Cold chain logistics and technology—Deep dive 1", del 3 med kapitlet "The rise of online retail" samt del 4 med kapitlerne "What about foodservice?" og "Bringing it all together" er tilgængelige her.

Find omtale af del 1, 2 og 3 nedenfor.

GS


Print Send  

Læs tidligere artikler:
 
14.05.18:
(Fruit Logistica trendrapport 18-3)
12.04.18:
(Fruit Logistica trendrapport 18-2)
23.02.18:
(Fruit Logistica trendrapport 18-1)
11.11.16:
(Future Market Insights)