FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 
Du er her: Forsiden > Ny CEO i FoodService Danmark

Ny CEO i FoodService Danmark

Dagrofa har ansat Peter Bruun som ny CEO i FoodService Danmark. Peter Bruun har siden 2015 været ansat som CEO i System Frugt A/S. Før dette var han i en årrække CEO i Lagkagehuset, og har tidligere blandt andet arbejdet som Managing Director i Pågen AB og Schulstad AB.
14.09.18: – Jeg ser frem til en spændende opgave, hvor det overordnede fokus i samarbejde med de mange dygtige medarbejdere og ledelsen i Dagrofa, bliver at sikre, at FoodService Danmark får udnyttet sit store potentiale, udtaler Peter Bruun.

Peter Bruun tiltræder stillingen som CEO senest den 1. december 2018.

– Peter har i sine tidligere ansættelser vist, at man gennem målrettet forretningsudvikling kan skabe lønsomhed og vækst. Dette kombineret med hans brede forretningsforståelse og internationale erfaring gør, at han er den rette mand til at stå i spidsen for FoodService Danmark. Hans klare mål for virksomheden bliver at skabe en sund økonomi, samt en stærk platform, som kan sikre yderligere vækst samt lønsomhed i et voksende foodservice marked , lyder det fra Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.

GS
Print Send