FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 

Verdens hurtigste røræg

"En verdensnyhed". Sådan betegner Dava Foods A/S selv et helt nyt patenteret koncept, hvormed man tilbereder økologisk røræg - eller scrambled eggs, såkaldte "SCRÆGG" på bare 15 sekunder. Det færdige produkt er uden tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler og baseret på virksomhedens økologiske helæg.
08.10.18: SCRÆGG er målrettet det professionelle marked, hvortil der er udviklet en patenteret maskine, som ved hjælp af damp og tryk udnytter det naturlige indhold af fedt i æggeblommen til at lave en lækker, cremet og helt frisk scrambled egg på kun 15 sekunder uden brug af gryder og pander. Og konceptet er ifølge virksomheden helt unikt.

Produktet er bl.a. målrettet servering i hoteller, cafeer, bagerier og kantiner, såvel som ”To-Go” i salgsvognen – svarende til de kaffevogne, der allerede huserer i gadebilledet. Og der kan dermed tilberedes scrambled eggs alle vegne, påpeger virksomheden.

– SCRÆGG er et anderledes convenience-tilbud til forbrugeren, uanset om der ønskes morgenmad på farten eller en eftermiddagssnack, da det er et sundt og nærende måltid med et højt proteinindhold fra æg, og hvor æggene tilberedes uden brug af fedtstof, forklarer Foodservice Direktør i Dava Foods, Jens Madsen.

Ttilbyder nyt koncept og ny forretningsmodel
CEO Ivan Noes Jørgensen siger: – Konceptet er en naturlig fortsættelse af vores strategi om at udvide anvendelsen af æg i hverdagen. Vi har fastlagt en strategi om at udvide vores forretning på to go og convenience, og i den forbindelse passer SCRÆGG perfekt ind.

Udover at være nemt at tilberede og sundt for forbrugeren, er dyrevelfærd og bæredygtighed ifølge virksomheden også tænkt ind i konceptet. Den nye type røræg produceres udelukkende på økologiske helæg fra økologiske ægproducenter, og derudover er To Go-koppen fremstillet af naturligt og genanvendeligt kraftpapir, og gaflerne er bionedbrydelige.

SCRÆGG To Go tilbydes enten som leasing eller franchise model i den nylancerede tilhørende To Go salgsvogn, og produktet fås på nuværende tidspunkt i fire forskellige smagsvarianter under overskrifterne: Classic, Sweet, Gourmet og Fit Line, oplyser virksomheden, der også slår fast at sortimentet løbende vil blive udvider.

Foto: Dava Foods

GS
Print Send