FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 
Du er her: Forsiden > Muligt at producere mad til 10 milliarder mennesker i år 2050

Muligt at producere mad til 10 milliarder mennesker i år 2050

En omfattende omstilling til mere sunde kostvaner og bedre produktionsmetoder er nødvendig for at holde fødevaresystemet inden for grænserne af planetens formåen. Det fastslår en række forskere, som har kvantificeret, hvor stor omstillingen skal være.
30.10.18: Et omfattende og globalt skift i retning af sund og for det meste plantebaseret kost, halvering af madspild, og radikalt forbedrede dyrkningsmetoder er nødvendige for et bæredygtig fødevaresystem, der på en sund måde kan bespise 10 milliarder mennesker i 2050. Det viser en ny undersøgelse foretaget af forskere på Stockholms Resilience Centre ved Stockholms Universitet.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i tidsskriftet Nature den 10. oktober skal være den første til at kvantificere, hvor stor omstillingen af fødevareproduktion og -forbrug skal være for at de miljømæssige konsekvenser fra mad kan holdes inden for sikre grænser for planeten.

– Undersøgelsen viser tydeligt, at ingen enkeltstående løsning er tilstrækkelig til at undgå at overskride planetens grænser. Men hvis løsningerne bliver implementeret sammen, kan vi producere mad nok til at brødføde en voksende befolkning, på en bæredygtig og sund måde, siger Dr. Marco Springmann (fra Oxford Martin-School og Nuffield Department of Population Health på Oxford Universitet), som stod i spidsen for undersøgelsen.

– Vi fandt, at hvis vi fortsætter som hidtil - uden handling, så kan fødevaresystemets påvirkning af miljøet stige med 50-90 procent i 2050 som følge af befolkningstilvæksten og en forbedret økonomi, der hænger sammen med en mere ressource-ineffektiv holdning til kost såsom øget forbrug generelt, øget madspild i husholdningerne samt øget kødforbrug. Allerede i dag har vi overskredet nogle af planetens grænser, og med denne stigning vil visse grænser blive krydset dobbelt op.

Han slår ligeledes fast at: – Når planetens grænser passeres, risikerer vi at havne i et mere ustabilt klima, hvilket kan have dramatiske konsekvenser for samfundsudvikling og menneskets fremtid på jorden.

Undersøgelsen, finansieret af EAT (som er en det af the EAT-Lancet Commission on Food, Planet, Health) og af Wellcome Trusts "Our Planet, Our Health"-program for husdyr, miljø og mennesker, kombinerer detaljerede analyser af de miljømæssige konsekvenser for fødevaregrupper med en model af det globale fødevaresystem, der forbinder produktion og forbrug af fødevarer verden over. Med denne model fandt forskerne, at:

Forbrugsændring i retning af flere plantebaserede mønstre er nødvendige for at kunne nå det klimamål, der blev sat i Paris, og at holde os inden for planetens klimagrænse. Mere plantebaseret "flexitarisk" kostindstilling globalt kan reducere udledningen af drivhusgasser med mere end halvdelen, og også reducere andre negative miljøpåvirkninger, som udledningen af kvælstof og fosfor, mindske anvendelsen af jorden og reducere ferskvandbehovet med mellem 10-25 procent.

Bedre metoder til produktion af fødevarer (landbrug, akvakultur og fiskeri) for at begrænse presset på landbrugsjorden og reducere ferskvandsforbrug og udledningen af næringsstoffer. Øget udbytte fra marker, primært i områder med relativt lave udbytter, mere ressourceeffektive metoder, og en bedre balance mellem næringstilførsel og -udtag kan halvere påvirkningen på biodiversitet, arealanvendelse, næringsstoffer (kvælstof og fosfor) og vand.

Endelig kræves det at mindre mad smides ud i hele fødevaresystemet, idet halvering af madspildet globalt kan reducere miljøbelastningen med op til 16 procent.

– Mange af de løsninger, vi analyserede bliver allerede implementeret i nogle dele af verden, men det vil kræve stærk global koordinering og hurtig opskalering for at klare det, siger Springmann.

Line Gordon, leder af Stockholm Resilience Centre og en af undersøgelsens forfattere, siger:– Med hensyn til forbedrede landbrugsteknikker, vil det kræve øgede investeringer i forskning og infrastruktur, bedre kontrolmekanismer og støtte til landbruget for at skabe incitamenter til at tage de bedste tilgængelige metoder op.

– Når det kommer til kostvalg, er det vigtigt at gøre sundere og mere plantebaserede kostvaner både mulige og attraktive for et stort antal mennesker og se, hvordan standarder kan ændre sig, fortsætter hun.

– Så det går ikke kun at fokusere på de enkelte forbrugers valg uden også at sikre, hvad beslutningstagere og erhverv kan udrette. Skolen og den offentlige sektor er afgørende, samt at gennemgå det økonomiske incitament, fødevaremærkning, og tilpasning af de nationale kostråd til mere bæredygtige kostmønstre, tilføjer Springmann.

– Sverige er langt fremme, når det gælder kostrådgivning baseret på både bæredygtig og næringsrig kost. Men undersøgelsen viser, at også disse skal forbedres på bæredygtighedssiden, siger Gordon. – For eksempel anbefaler Livsmedelsverket i dag maks. 500 gram rødt kød om ugen. Den fleksitære diæt, vi analyserede, indeholder kun i alt 300 gram kød om ugen.

– Fisk og skaldyr har også en vigtig rolle at spille givet en - i forhold til andre animalske produkter - relativt lille miljøbelastning og sundhedsmæssige fordele, siger Malin Jonell, forsker fra Stockholm Resilience Centre og også en af undersøgelsens forfattere.

– Der er en rig mangfoldighed af akvatiske arter som enten fiskes eller opdrættes og netop opdræt, både i havet og på land, kan spille en stadigt voksende rolle i fremtiden, siger Max Troell, en af forskerne i studiet og virksom ved det svenske Beijerinstitutet för ekologisk ekonomi.

Samtidig understreger han, at: – Der er behov for at øge opløsningen for modellerne, så de bedre kan inkludere forskelle mellem forskellige fiske- og skaldyrsprodukter, og hvordan de bidrager til sundhed og miljøpåvirkning på forskellige måder.

Arkivfoto: FOODobserver

GS
Print Send