FOODobserver.dk
Tlf: +45 39 69 43 21
info@foodobserver.dk
 
Udgives af GINI·com
Pilegårdsvej 48
DK-2860 Søborg
 
Du er her: Forsiden > Fra produktnyhed til vinder

Fra produktnyhed til vinder

Forud for FoodTech havde alle udstillere mulighed for at indsende deres produktnyheder til en fagjury for bedømmelse, og i år blev 59 produkter godkendt. Af dem blev otte produkter tildelt tre stjerner, og af disse blev syv nomineret til at deltage i FoodTech Award-konkurrencen. Og under den officielle åbning af FoodTech blev vinderen af den eftertragtede FoodTech Award så afsløret.
15.11.18: Dommerkomitéens formand, professor Jens Adler-Nissen, præsenterede de syv nominerede og overrakte herefter i fællesskab med Georg Sørensen prisen og 50.000 kroner til den vindende virksomhed, der blev Sani Membranes fra Allerød:

Virksomheden vandt for sit Benchtop Membranefilter VIBRO-L, et nyt membranfiltreringsprincip, hvor man ved at vibrere membranerne skaber turbulens nær membranoverfladerne og dermed en høj kapacitet på filtreringen. Produktet kan håndtere alle opgaver inden for ultra- og mikrofiltrering.

Teknikken gør det muligt at koncentrere op til meget høje viskositeter. Benchtop filtersystemet er velegnet til produktudvikling, membranselektion og optimering af CIP-processer. Princippet er skalerbart lige fra store industrielle membrananlæg til laboratorie- og pilot plant-størrelse (0,35 m2 membranareal).

– Det betyder utrolig meget for os at vinde FoodTech Award. Det er en meget stor cadeau. Prisen kan helt sikkert være med til at åbne nogle døre for os, så andre opdager, at vi findes. Vi er et meget lille firma, og vi har kun været i gang i fem år, så det er vigtigt for os at gøre vores navn kendt i branchen, sagde Henrik Hjelmsmark, direktør i Sani Membranes.

Foto: FOODobserver

GS
Print Send